Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk, | |
Jeg hører Vinterens Stemme; | |
Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk, | |
Og haver andensteds hjemme. | |
Jeg vidste længe, jeg skal herfra; | |
Det Hjærtet ikke betynger, | |
Og derfor lige glad nu og da | |
Paa Gjennemreisen jeg synger. | |
Jeg skulde sjunget lidt meer maaskee — | |
Maaskee vel ogsaa lidt bedre; | |
Men mørke Dage jeg maatte see, | |
Og Storme rev mine Fjædre. | |
Jeg vilde gjerne i Guds Natur | |
Med Frihed spændt mine Vinger, | |
Men sidder fast i mit snevre Buur, | |
Det allevegne mig tvinger. | |
Jeg vilde gjerne fra høien Sky | |
Udsendt de gladere Sange; | |
Men blive maa jeg for Kost og Ly | |
En stakkels gjældbunden Fange. | |
Tidt ligevel til en Smule Trøst | |
Jeg ud af Fængselet titter, | |
Og sender stundom min Veemodsrøst | |
Med Længsel gjennem mit Gitter. | |
Lyt og, o Vandrer! til denne Sang, | |
Lidt af din Vei Du hidtræde! | |
Gud veed, maaske det er sidste Gang | |
Du hører Livsfangen qvæde. | |
Mig bæres for, som ret snart i Qvel | |
At Gitterværket vil briste; | |
Thi qviddre vil jeg et ømt Farvel; | |
Maaske det bliver det sidste. |
Kilde: Kalliope
Steen Steensen Blicher Mine Damer og Herrer...
Godt nytår!
Godt nytår!