31 december 2007

Så blev det vinter i mit hjerte...



Præludium





Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk,

Jeg hører Vinterens Stemme;

Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk,

Og haver andensteds hjemme.



Jeg vidste længe, jeg skal herfra;

Det Hjærtet ikke betynger,

Og derfor lige glad nu og da

Paa Gjennemreisen jeg synger.



Jeg skulde sjunget lidt meer maaskee —

Maaskee vel ogsaa lidt bedre;

Men mørke Dage jeg maatte see,

Og Storme rev mine Fjædre.



Jeg vilde gjerne i Guds Natur

Med Frihed spændt mine Vinger,

Men sidder fast i mit snevre Buur,

Det allevegne mig tvinger.



Jeg vilde gjerne fra høien Sky

Udsendt de gladere Sange;

Men blive maa jeg for Kost og Ly

En stakkels gjældbunden Fange.



Tidt ligevel til en Smule Trøst

Jeg ud af Fængselet titter,

Og sender stundom min Veemodsrøst

Med Længsel gjennem mit Gitter.



Lyt og, o Vandrer! til denne Sang,

Lidt af din Vei Du hidtræde!

Gud veed, maaske det er sidste Gang

Du hører Livsfangen qvæde.



Mig bæres for, som ret snart i Qvel

At Gitterværket vil briste;

Thi qviddre vil jeg et ømt Farvel;

Maaske det bliver det sidste.

Kilde: Kalliope
Steen Steensen Blicher Mine Damer og Herrer...
Godt nytår!