Hmm...

Skulle jeg virkeligt genoptage mit skriveri?

Angående selvforsvar

Min Tai Chi mester siger, at bollerne er det dummeste sted at gå efter overhovedet, hvis man vil forsvare sig: Det er nærmest umuligt at få et slag, eller et spark, ind der, fordi mænds reflekssystemer er indrettet til at forsvare deres kronjuveler. OG de fleste mænd bliver PISSESURE og aggressive, hvis man prøver. Gå efter næsen eller øjnene.
Han tilføjede i øvrigt, at hvis man er kvinde og er udsat for et voldtægtsforsøg, så er det meget mere effektivt at stikke fingeren i halsen og brække sig ud over sig selv...

Den lille penis

Stramt efter Antoine de Saint-Exupéry (Den lille prins)

...

Da var det røven dukkede op.
- Goddag, sagde røven.
- Goddag, svarede den lille penis høfligt og vendte sig om, men han kunne ikke se nogen.
- Jeg er her, sagde stemmen, under æbletræet.
- Hvem er du? spurgte den lille penis, du ser på pæn ud ...
- Jeg er en røv, sagde røven.
- Vil du ikke lege med mig? spurgte den lille penis. Jeg er så ked af det.
- Jeg kan ikke lege med dig, sagde røven, jeg er ikke gjort tam.
- Åh, så må du undskylde, sagde den lille penis.
Men da han havde tænkt sig lidt om, tilføjede han:
- Hvad er det at blive gjort tam?
- Du stammer nok ikke herfra, sagde røven. Hvad søger du egentlig?
- Jeg søger mennesker, svarede den lille penis. Men hvad betyder "gøre tam"?
- Mennesker har bøsser, sagde røven, og de går på jagt. Det er meget generende! De opdrætter også høns. Det er det eneste interessante ved dem. Leder du også efter høns?
- Nej, sagde den lille penis, jeg leder efter venner. Hvad betyder "gøre tam"?
- Noget man i alt for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd.
- Knytte bånd?
- Ja vist, sagde røven. Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng, mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. for dig er jeg bare en røv mage til hundrede tusinde andre røve. men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.
- Nu begynder jeg at forstå, sagde den lille penis. Der er en blomst ... den har vist gjort mig tam ...
- Det er muligt, sagde røven. På Jorden kan man komme ud for lidt af hvert ...
- Jamen det var skam ikke på Jorden, sagde den lille penis. Det så ud, som om røvens nysgerrighed var blevet vakt.
- Var det på en anden planet!
- Ja.
- Var der nogen jægere på den planet?
- Nej.
- Det var højst interessant. Og høns?
- Nej.
- Intet er fuldkomment, sukkede røven.
Men røven forfulgte sin tanke fra før.
- Mit liv er ensformigt. Jeg jager høns, og menneskene jager mig. Alle høns ligner hinanden, og alle mennesker ligner hinanden. Og derfor keder jeg mig lidt. Men hvis du ville gøre mig tam, ville der komme solskin i mit liv.

Så gjorde den lille penis da røven tam, og da afrejsens stund nærmede sig, sagde røven:
- Åh, hvor vil jeg komme til at græde.
- Det er din egen skyld, sagde den lille penis. Det er ikke, fordi jeg er skadefro, men du har selv ønsket, at jeg skulle gøre dig tam ...
- Ja, naturligvis, sagde røven.
- Men du vil komme til at græde, sagde den lille penis.
- Naturligvis, sagde røven.
- Jamen, så har du ikke fået noget ud af det!
- Jo, det har jeg , sagde røven. Takket være kornets farve
Derefter tilføjede han:
- Gå hen og se på roserne igen, og du vil forstå, at din er den eneste i verden.
- Kom så tilbage og sig farvel, og jeg skal som afskedsgave betro dig en hemmelighed.

Den lille penis gik hen og så på roserne.
- I ligner slet ikke min rose, I er slet ingenting endnu, sagde han til dem. Ingen har gjort jer tamme, og I har ikke gjort nogen tamme. I er ligesom røven var. Den var bare en røv ligesom hundrede tusinde andre røve. Men jeg gjorde den til min ven, og nu er den den eneste røv i verden.
Og roserne blev helt flove.
- I er smukke, men tomme, vedblev han. Man går ikke i døden for jer. En almindelig forbipasserende vil nok tro, at min rose er ligesom I. Den alene er mere betydningsfuld end jer alle sammen, fordi det er den, jeg har vandet.

Så blev det vinter i mit hjerte...

Præludium

	Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk,
	Jeg hører Vinterens Stemme;
	Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk,
	Og haver andensteds hjemme.
	Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
	Det Hjærtet ikke betynger,
	Og derfor lige glad nu og da
	Paa Gjennemreisen jeg synger.
	Jeg skulde sjunget lidt meer maaskee —
	Maaskee vel ogsaa lidt bedre;
	Men mørke Dage jeg maatte see,
	Og Storme rev mine Fjædre.
	Jeg vilde gjerne i Guds Natur
	Med Frihed spændt mine Vinger,
	Men sidder fast i mit snevre Buur,
	Det allevegne mig tvinger.
	Jeg vilde gjerne fra høien Sky
	Udsendt de gladere Sange;
	Men blive maa jeg for Kost og Ly
	En stakkels gjældbunden Fange.
	Tidt ligevel til en Smule Trøst
	Jeg ud af Fængselet titter,
	Og sender stundom min Veemodsrøst
	Med Længsel gjennem mit Gitter.
	Lyt og, o Vandrer! til denne Sang,
	Lidt af din Vei Du hidtræde!
	Gud veed, maaske det er sidste Gang
	Du hører Livsfangen qvæde.
	Mig bæres for, som ret snart i Qvel
	At Gitterværket vil briste;
	Thi qviddre vil jeg et ømt Farvel;
	Maaske det bliver det sidste.

Kilde: Kalliope

Steen Steensen Blicher Mine Damer og Herrer...
Godt nytår!

Jeg dummede mig på lærerværelset

Jeg sad med min avis på lærerværelset. Jeg var omgivet af ti kvindelige kolleger, der havde gang i en af disse kvinde-veninde samtaler om hvor hårdt det er at være kvinde. Emnet var vasketøj. Én måtte vaske hele weekenden, en anden hver dag - For overhovedet at følge med. Det er så her jeg sænker min avis og siger med venligt pokerfjæs: "Min kone vasker også hver dag!"
...
Der var ikke gået en time før en af deltagerne luftede sin irritation over mig på grund af noget helt andet (uvæsentligt).
Man skal passe på, hvad man siger i hønsegården.

Det bedste ved arbejde er...

Nu har jeg været lærervikar i to en halv uge og jeg kan sige med overbevisning: Det bedste ved at have et fast arbejde er - at have ferie!
Det er mange mange år siden, at jeg har nydt en uges lediggang, så intenst som jeg har nydt min nys overståede efterårsferie.
Jeg glæder mig allerede til jul!

Erindringens magt

Min mors kusine ringede. Hun er folkeskolelærer og havde lige talt med en mulig vikar til sin fjerdeklasse. Vedkommende var åbenlyst psykisk syg og uudholdelig og min mors kusine spurgte, om jeg ikke kunne vikariere i et par måneder. Tjahh, intet arbejde på tapetet og jeg får ikke skrevet noget alligevel, så...
Det korte af det lange er, at jeg troppede op, på en mellemstor folkeskole ude ved Hedehusene i morges, for at mødes med souschefen og rektoren. Jeg har ikke sat mine ben på en folkeskole siden jeg lettet gik ud af en efter niende klasse tilbage i begyndelsen af firserne.
Det var således med bankende hjerte jeg trådte over dørtærsklen til denne samtale.
Min første instinktive tanke var... "æggehørmer".