Første gang jeg var til begravelse, for et menneske der virkeligt stod mig nær, var ved min mormors begravelse. Min morfar var død nogle år forinden. Nogle havde ved den lejlighed besluttet, at jeg ikke var gammel nok til at deltage i begravelsen, selv om jeg var på ferie i byen. Byen var en lille by i Nordjylland syd for Aalborg.
Kirken, hvor jeg i øvrigt er døbt, var fyldt til bristepunktet. Sådan husker jeg det i det mindste. Oppe ved siden af kisten stod der en fanevagt med et rødt flag. Min morfar havde været formand for den lokale SID-afdeling og min mormor havde gjort rent i fagforeningslokalerne i en menneskealder. Jeg husker ikke min mormor som politisk aktiv eller engageret, men det gjorde et stort indtryk på mig og lærte mig et eller andet om mine rødder, at den der mand stod der i kirken med den røde fane for at vise min mormor den sidste ære og respekt.
23 januar 2007
Min mormors begravelse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar