19 marts 2007

En ting jeg hader

Jeg må først fortælle lidt om baggrunden. Ud over at være stærkt nærsynet lider jeg også af astmatisk bronkitis. Det førstnævnte har intet med historien at gøre, det andet er blevet kronisk. En af de ting der forværer min atsma er...kaffe. Som stort set alle andre voksne mennesker elsker jeg kaffe. For nogle år siden var jeg på en international Tai Chi workshop, hvor jeg spiste morgenmad med nogle af instruktørerne. En politisk korrekt elev ytrede at kaffe jo var en slags narkotika. En af instruktørerne kiggede venligt men køligt på vedkommende og replicerede, "It´s not a drug. It´s an essential." Hvilket så opsummere mit forhold til kaffe ganske godt.
Jeg kan altså bare ikke rigtigt tåle kaffe.
Allerede for 15 år siden, blev jeg rådet af en homøopat til ikke at drikke mere end maks. to kopper om dagen. Det var hvad hun selv havde erfaring for var muligt at holde det nede på. Som hun sagde, "Det er jo ikke noget man kan undvære helt, selv om det sikkert er det sundeste".
Gennem årene har jeg så erfaret at min daglige dosis på maks. - og min. - to kopper kaffe skal indtages før kl. to om eftermiddagen, da det ellers har en negativ indvirken på min nattesøvn.
Altså dagligt kan jeg indtage to kopper kaffe før klokken to. Jeg har bennem årene eksperimenteret med diverse brygmetoder og er nu nået frem til en gasdrevet italiensk espressokande med kaffe af fortrinsvis mellemamerikansk oprindelse, visse Indonesiske kaffer er også fortrinlige.
Det sker at jeg lader hånt om helbred og nattesøvn og drikker en tredje kop kaffe.
Det er sjældent. Og det er altid af sociale årsager i kombination med min evige trang til en kop kaffe. Åltså, hvis jeg bliver budt af nogen jeg syntes om, kan jeg sjældent sige nej.
Der er intet som en god kop kaffe i godt selskab.
Og nu er vi så fremme ved begyndelsen: Én ting jeg hader.
En ting jeg hader er, når jeg kommer på besøg og min vært, eller værtinde for den sags skyld, siger, "kunne du tænke dig en kop kaffe?", jeg svarer ja og så koppen bliver sat på bordet efter alt alt for kort ventetid med ordene: "Ja, jeg har ikke andet end Nescafé, men det gør vel ikke noget?"
...
!!!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Næskaffe? Ptui!

Anonym sagde ...

Når vi astmatikere skal skeje ud, skal det gøres med manér, altså! Espresso er da det mindste, man kan forlange.

Hvordan fandt du egentlig ud af,hvad du ikke kan tåle?

2mason sagde ...

Kære kirsten stensamler,
jeg kan ikke huske det helt, men hende der homøopaten lavede alskens undersøgelser og tests. Hun sagde at kaffe var hårdt for nyrene og hvis man svækkede sine nyrer så gik det ud over ens lungefunktion. Det lyder vildt underligt, men har vist sig at holde stik i mit tilfælde.
Altså: to kopper kaffe om dagen.

Uhhmm, har gemt min anden kop til senere i dag.