Jeg ved det. Det bliver lidt navlepillende, men det er åbenbart en fase, jeg skal igennem.
Her forleden var jeg hos lægen. Sådan et alment sundhedstjek og en - på forhånd aftalt - lejlighed til at jeg kunne lufte lidt småhypokondri. Der var intet alarmerende og dog... Da vi kom til vægten, målebåndet og bodymass -indekset blev jeg lidt sveden. Ikke at jeg græd eller begyndte at komme med undskyldninger. Det var egentlig først da jeg kom hjem det gik op for mig. 10 kilo. TI kilos overvægt. Og de sidder på min mave.Helt vildt underligt og uforenligt med mit indre selvbillede af en ung ranglet mand der er genert over at være så tynd. Jeg fatter ikke hvem den halvskaldede gamle ged med vommen i spejlet ér.
Jeg kender ham ikke.
11 maj 2007
Maskulin selverkendelse 2
Indsendt af 2mason kl. 13:28
Etiketter: overvægtig, selverkendelse
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar