Min svigerfar døde i vandrutchebanen

Min svigerfar døde i vandrutschebanen. Ja, måske var det ikke lige i vandrutschebanen, men det var der han løste billetten. Vi - min kommende kone, vores to piger, min svigermor og jeg - er lige kommet hjem fra Rhodos. Fire dage før tid.
Der skete følgende: Min svigerfar satte sig op i vandrutschebanen og tog en ordentlig tur. Da han ramte vandet kunne han ikke komme op. Han fik hovedet over vandet men røg under igen. Min kommende kone nåede ham først og fik ham på højkant (Det var et børnebassin og vandet var 60-90 cm dybt). Han så temmelig bange ud, men selv tilskrev jeg det forskrækkelsen. Jeg gav min yngste datter badedragt på (hun var nemlig vild med den vandrutschebane, selv om hun kun er et år gammel) mens min ældste gav sin morfar et håndklæde og da jeg kiggede hen på morfar, så han ikke så ok ud. Han sad/lå i en liggestol med en kasket der sad underligt skævt, mens min kommende kone og mormor stod omkring ham sammen med et par andre. Da jeg kom derhen, sagde min kommende kone, at hun ville hente en læge. Så gik det pludselig stærkt. Min svigermor skreg, at jeg skulle gøre noget - jeg havde stadigvæk min baby på armen - og jeg gav ham et par lussinger og sagde at han bare skulle trække vejret og at hjælpen var på vej. Jeg holdt ham i armen og hånden og blev ved med at tale ham igennem hvert åndedrag. Jeg holdt ham i måske 30 sekunder, så gled hans blik ind ad og hans krop blev helt slap. Jeg kunne se min ældste datter løbe grædende rundt og prøve at gemme sig under sit håndklæde. Jeg spurgte en fyr, om han kunne førstehjælp og da han svarede ja, lagde vi min svigerfar i aflåst sideleje. Min kommende kone stod bare og skreg og græd. Jeg tog hende hårdt i armene og sagde: "Jeg bliver nød til at tage mig af vores børn nu".
"Morfar så så underlig ud i ansigtet" sagde min ældste datter, da vi gik op mod vores hotelværelse. Samtidig gav min kommende kone og hendes mor min svigerfar kunstigt åndedræt. Der var ingen puls da ambulancen kørte med ham.
Da min kommende kone kom hjem fra hospitalet, sagde hun, at hun stadigvæk kunne smage ham...