22 november 2006

Skriv!

Skriv!
Skriver jeg til mig selv. Ja, ja da. Hvad skal jeg skrive om? Min begyndende frustration? Problemet med mine frustrationer er, at jeg oftest ikke kan se deres kilde (noget der i høj grad er til frustration for min omgivelser), men denne gang er det ret åbenlyst: Jeg har startet mit eget firma og nu har jeg ikke nogen kunder og er ret beset i tvivl om, hvad jeg vil sælge.
Jeg har haft en selvforståelse, de sidste mange år, af at jeg var en dygtig radiojournalist. Derfor var det oplagt, at jeg ville sælge mine tjenester til folk, der måtte have brug for det. Jeg har investeret i produktionsudstyr og er nu, på det nærmeste, i stand til at sende i professionel kvalitet, det der i fagsproget hedder broadcast.
Mit problem er som følger: Jeg gider ikke! Jeg føler mig udbrændt og ikke specielt god til hverken det journalistiske eller det radiofoniske, hvor jeg det sidste år har lavet alle arbejdsopgaver på rygraden. Det er simpelthen dødssygt, at lave de samme tricks igen og igen for at tjene penge.
Nå, men nu kommer jeg til det om min frustration: Det forholder sig nemlig sådan, at jeg egentlig er ret afklaret omkring det der med radiojournalistikken: Jeg har altid været en person, der ville videre – og det uden de store beklagelser – men det der venter, er en tilbagevenden til et af mine gamle traumer: Jeg skal skrive og er der noget jeg er nervøs ved og utilpas over, så er det at skrive. Jeg har et hav af gode historier. De er velresearchede, jeg er en god historiefortæller (tror jeg), men... Jeg tør simpelthen ikke. Det er så skide hamrende grænseoverskridende at lukke folk ind i den del af min verden. Ja bare det at skulle give udtryk for den. Og det kalder på alt mit mindreværd og usikkerhed: er jeg klog nok, smart nok, dygtig nok og hvad med tegnsætningen, for ikke at tale om at blive taget i en stavefejl. Min præstationsangst er simpelthen på størrelse med det isbjerg der nedlagde Titanic, før det nåede sin første havn.
Og hvad skal jeg gøre ved det? - Skrive for helvede! For at blive bedre, for at komme videre. Så det gør jeg.
Mere følger

Ingen kommentarer: