Jeg kom til at tænke på de symbolske nedrivninger jeg lige kunne huske fra historien. Det er ikke mange, indrømmet, men her er de:
Berlin muren. Det var en dejlig og på alle måder glædelig nedrivning. Noget af det fede var, at der virkelig var konsensus omkring nedrivningen. Det lort skulle bare ned, så vi kunne komme i gang med halvfemserne (mit personlige yndlingsårti BTW)
Twin Towers 9/11. Mindst lige så symbolsk som Berlin muren, men selvfølgelig sørgelig og skræmmende. Ekstremistisk terror der mentalt lukkede ned for mit yndlingsårti halvfemserne.
Ungeren, Jagtvej 69. Jeg ved det. Det giver ingen mening at nævne Ungeren i ovenstående selskab. Men på mit mentale landskabskort gør det. Det var det etablerede samfund, der lukkede ned for noget vildt, anarkistisk (og i øvrigt frygteligt selvretfærdigt) der startede i firserne (mit hadeårti på en delt førsteplads med halvfjersserne). Hele afslutningen virkede så anakronistisk og gammeldags. Som et ekko fra firserne.
Life goes on...
08 marts 2007
Historiske nedrivninger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Jeg savner også 90'erne. Tror du, det er et tegn på, at vi er ved at blive gamle?
S
Alt bliver jo rosenrødt i erindringens milde skær, men jeg har stadigvæk intet tilovers for halvfjerser og firser retro.
Måske er jeg ikke bare blevet gammel men også stivnakket?
Hvad med 90'er-retro? Har du noget tilovers for den? Skal vi så allesammen danse til Spin Doctors og Four Non-Blondes?
Man skal være hurtig med den retro.
Faktisk har jeg lige skaffet 'Pocket Full of Krytonite' ... jeg er sgu frisk på 90'er retro.
Men jeg tror nu 10'erne bliver fede nok. De her 0'er er sgu lidt for tante-pæne-kedelige til mig.
S
Kom i tanke om at da Spin Doctors kom frem og alle sang med på 'Little miss can't be wrong' havde jeg misforstået teksten til 'Little miss candy frog'.
Send en kommentar