Jeg dummede mig på lærerværelset

Jeg sad med min avis på lærerværelset. Jeg var omgivet af ti kvindelige kolleger, der havde gang i en af disse kvinde-veninde samtaler om hvor hårdt det er at være kvinde. Emnet var vasketøj. Én måtte vaske hele weekenden, en anden hver dag - For overhovedet at følge med. Det er så her jeg sænker min avis og siger med venligt pokerfjæs: "Min kone vasker også hver dag!"
...
Der var ikke gået en time før en af deltagerne luftede sin irritation over mig på grund af noget helt andet (uvæsentligt).
Man skal passe på, hvad man siger i hønsegården.

Det bedste ved arbejde er...

Nu har jeg været lærervikar i to en halv uge og jeg kan sige med overbevisning: Det bedste ved at have et fast arbejde er - at have ferie!
Det er mange mange år siden, at jeg har nydt en uges lediggang, så intenst som jeg har nydt min nys overståede efterårsferie.
Jeg glæder mig allerede til jul!

Erindringens magt

Min mors kusine ringede. Hun er folkeskolelærer og havde lige talt med en mulig vikar til sin fjerdeklasse. Vedkommende var åbenlyst psykisk syg og uudholdelig og min mors kusine spurgte, om jeg ikke kunne vikariere i et par måneder. Tjahh, intet arbejde på tapetet og jeg får ikke skrevet noget alligevel, så...
Det korte af det lange er, at jeg troppede op, på en mellemstor folkeskole ude ved Hedehusene i morges, for at mødes med souschefen og rektoren. Jeg har ikke sat mine ben på en folkeskole siden jeg lettet gik ud af en efter niende klasse tilbage i begyndelsen af firserne.
Det var således med bankende hjerte jeg trådte over dørtærsklen til denne samtale.
Min første instinktive tanke var... "æggehørmer".

Jeg ved ikke...

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Min svigerfar blev begravet i fredags.
Her er en tegning tegnet af min gode ven Gudsrost
Den er fra dengang han havde tid og overskud til at bearbejde livets metafysiske aspekter.

Illustrationen er fra en T-shirt produktion. Den findes kun i to eksemplarer. Min er ret krøllet. Sorry!

Min svigerfar døde i vandrutchebanen

Min svigerfar døde i vandrutschebanen. Ja, måske var det ikke lige i vandrutschebanen, men det var der han løste billetten. Vi - min kommende kone, vores to piger, min svigermor og jeg - er lige kommet hjem fra Rhodos. Fire dage før tid.
Der skete følgende: Min svigerfar satte sig op i vandrutschebanen og tog en ordentlig tur. Da han ramte vandet kunne han ikke komme op. Han fik hovedet over vandet men røg under igen. Min kommende kone nåede ham først og fik ham på højkant (Det var et børnebassin og vandet var 60-90 cm dybt). Han så temmelig bange ud, men selv tilskrev jeg det forskrækkelsen. Jeg gav min yngste datter badedragt på (hun var nemlig vild med den vandrutschebane, selv om hun kun er et år gammel) mens min ældste gav sin morfar et håndklæde og da jeg kiggede hen på morfar, så han ikke så ok ud. Han sad/lå i en liggestol med en kasket der sad underligt skævt, mens min kommende kone og mormor stod omkring ham sammen med et par andre. Da jeg kom derhen, sagde min kommende kone, at hun ville hente en læge. Så gik det pludselig stærkt. Min svigermor skreg, at jeg skulle gøre noget - jeg havde stadigvæk min baby på armen - og jeg gav ham et par lussinger og sagde at han bare skulle trække vejret og at hjælpen var på vej. Jeg holdt ham i armen og hånden og blev ved med at tale ham igennem hvert åndedrag. Jeg holdt ham i måske 30 sekunder, så gled hans blik ind ad og hans krop blev helt slap. Jeg kunne se min ældste datter løbe grædende rundt og prøve at gemme sig under sit håndklæde. Jeg spurgte en fyr, om han kunne førstehjælp og da han svarede ja, lagde vi min svigerfar i aflåst sideleje. Min kommende kone stod bare og skreg og græd. Jeg tog hende hårdt i armene og sagde: "Jeg bliver nød til at tage mig af vores børn nu".
"Morfar så så underlig ud i ansigtet" sagde min ældste datter, da vi gik op mod vores hotelværelse. Samtidig gav min kommende kone og hendes mor min svigerfar kunstigt åndedræt. Der var ingen puls da ambulancen kørte med ham.
Da min kommende kone kom hjem fra hospitalet, sagde hun, at hun stadigvæk kunne smage ham...

Egne mærkværdigheder

Min kommende kone gjorde mig opmærksom på en af mine mærkværdigheder i går: Når jeg falder for et stykke musik, så lytter jeg til det igen og igen. Det kan jeg gøre i en fjorten dages tid og så er jeg færdig med det.
Denne gang er det Justin Timberlakes nummer "Cry Me A River", der står på repeat.
Min kommende kone gjorde mig opmærksom på, at det var temmeligt ulideligt for mine omgivelser. Og jeg er bange for at hun har ret: Jeg har faktisk kun mødt en russer i Paraguay for sytten år siden, der havde det ligesom mig. Til gengæld havde han det præcis ligesom mig.
Hvad skal man gøre? God rytme, lækker produktion og flotte harmonier.
Hør den her!

Iagttagelse vedrørende kvindelige studieværter

Jeg har i de seneste dage gjort den besynderlige iagtagelse, at de kvindelige studieværter fordeler sig på stationer efter hårfarve: Det forholder sig sådan, at på DR er de helt overvejende brunetter og på TV2 er de blondiner.
Min kommende kone har givet mig ret, så der må være noget om det.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til...



Min kommende kone har en uddybende iagttagelse: Alle blondinerne på TV2 virker affarvede (se billedet).